0

Rode Bad

Rode Bad

Dansker bag nyt, internationalt brand: Rode Bath

Smukt design hånd i hånd med funktionalitet er ikke nyt for danskeren, Jacob Rode, der har mange års erfaring fra bl.a. Bodum. Under mottoet ”Clean out ordinary” lancerer han nu en helt ny, innovativ og vanebrydende serie af badeværelsestilbehør til det internationale marked.

Toiletbørsten. Hvor grim, kedelig og ineffektiv har den egentlig lov til at være? Nogenlunde sådan tænkte Jacob Rode, en dag han gjorde rent, om det redskab, de fleste mennesker har et noget anstrengt forhold til. På den ene side uhygiejnisk og udelikat. På den anden side helt uundværlig. For den entreprenante forretningsmand var der ikke langt fra tanke til handling, og nu er han klar med Rode Bath – en helt ny serie af tilbehør til badeværelset, der bliver lanceret i en lang række lande verden over med en større, international kampagne i ryggen.

Clean out ordinary!
Rode Bath bryder med alle vante forestillinger om funktionalitet, materialevalg og design – ud fra en bevidst holdning og en række krav til det gear, vi alle sammen bruger hver dag. ”Det er kontrasterne og det kompromisløse, der er interessant. Ikke bare i materialer og funktionalitet, men også i livet og i det visuelle. Det er det, vi husker. Det, der stikker ud. Ingen husker den bløde mellemvare, det normale og det grå. Alle husker det sorte og hvide, had og kærlighed. Så ud med det ordinære. Det er det, Rode Bath udtrykker – i alle aspekter”, fortæller Jacob Rode, iværksætteren og manden bag den nye serie.

Effektivt og smukt
Et af beviserne på den innovation og kompromisløshed, der ligger til grund for serien, er den unikke toiletrenser. Den er ikke bare smuk og effektiv, den er også ultra-hygiejnisk. Selve hovedet er fremstillet af antibakterielt silikone, som er stærkt, blødt og meget fleksibelt, og det er designet på en måde, at det også gør rent der, hvor den klassiske, stive plastic-wc-børste må opgive. Holderen er solid og fremstillet af marmor komposit og rustfrit stål, som også er de gedigne og gennemgående materialer i det øvrige tilbehør i serien, der bl.a. tæller sæbedispenser, sæbeholder, knager, krukker, håndklædestang, toiletrulleholder og affaldsspand. Til serien hører også luksushåndklæder i matchende farver.

Manden – og kvinden – bag Rode Bath
Rode Bath er udviklet i tæt samarbejde mellem Jacob Rode og hans hustru, Mafalda. Efter en række år i bl.a. Schweiz, hvor Jacob Rode arbejdede i Bodum, er ægteparret nu bosiddende i Danmark, men arbejder også meget fra deres hus i Portugal.